Automatisk formularbehandling fra ankomst og dataindsamling til arkiv
Modtag og håndter dokumenter i alle formater
XML, PDF, papir, fax, digitale billeder, kuverter, e-mails med bilag.
ReadSofts løsninger aflæser og tolker alt, inklusiv håndskrift og specialtegn.
Aflæs håndskrift lige så effektivt som trykt information
Endda håndskrift, der kan være svært at læse og tyde for selv den erfarne læser.
Automatiser alle dine vigtige dokumenter
ReadSoft tilbyder løsninger, der kan automatisere din data-indsamling fra formularer fuldstændig. Når formularer modtages, skal de blot scannes, hvorefter alle data aflæses, afkodes og sendes direkte til det foretrukne system – klar til behandling. Løsningen er skalerbar, hvilket betyder, at du kan anvende den til såvel store som små mængder af formularer.
Det er nemt at komme i gang med ReadSofts software til automatisk formularbehandling, og investeringen er hurtigt tjent ind igen. Blandt løsningens fordele findes:
- Modtagelse af alle slags dokumenter på papir eller i elektronisk form.
- Alt behandles i samme proces, hvor informationen udtrækkes, valideres og verificeres.
- Formulardata kan verificeres med et enkelt museklik.
- Løsningen kan integreres med valgfrit arkiv- eller statistiksystem.
Med automatisk håndtering af formularer opnår du
Hurtigere håndtering
Automatisk datafangst er meget hurtigere end manuel indlæsning.
Billigere håndtering
Der skal bruges færre ressourcer til formularbehandling.
Bedre datakvalitet
Indlæsningsfejl minimeres, når data indlæses automatisk i stedet for manuelt.
Dokumenter med indflydelse på din omsætning
Hvis du behandler dokumenter, der har indflydelse på din omsætning (købsordrer, kreditansøgninger, betalinger og lignende) kan du forbedre både resultat og omsætning. Hurtigere og mere pålidelig behandling af disse dokumenter giver dig bedre kontrol over din økonomiske situation.
Sådan fungerer det
Indlæsning
Trods al den IT, der omgiver os dagligt, findes der stadig mange papirbaserede formularer. Disse skal scannes ind, identificeres og behandles, inden informationen kan udtrækkes.
Alle formularer behandles i samme enkle og pålidelige proces, uanset hvordan de ankommer.
Sortering
Der sker en automatisk sortering. Ustrukturerede dokumenter (for eksempel lægeattester, journaler, forsikringspolicer og lignende) kan også sorteres, men ReadSofts løsninger til automatisk dokumentsortering passer bedre til dette.
Udtrækning og validering af information
Med automatisk formularbehandling kan du indlæse:
- Maskinskrift (inklusiv alle specialtegn)
- Håndskrift
- Stregkoder (inklusiv Data Matrix - QR code)
- Afkrydsningsfelter og cirkelfelter
Databaser, ordbøger og andre verificeringsredskaber kan anvendes til at dobbelttjekke oplysninger. Hvis en formular kan valideres automatisk, kan informationen transporteres til et forretningssystem uden manuel indblanding.
Verificering
Verificering af formularer kan ske med en hastighed af cirka 100.000 tegn i timen. Dette muliggøres ved hjælp af funktionerne Fast Verify og Mass Verify.
Et digitalt billede af formularen er tilgængeligt gennem hele processen og arkiveres sammen med formulardataene.
Kontrol over dit formularflow
Du kan nemt overvåge dit formularflow i en database. Vælg hvilke parametre du vil se nærmere på og analyser dem i dit foretrukne statistikformat..
Integration med andre systemer
Du kan selv tilføje funktionalitet og integrere ReadSofts software med andre systemer. På denne måde kan du sende formulardata direkte ind i dit statistik- ordre- eller forretningssystem.
Passer til:
Automatisk formularbehandling passer til alle virksomheder og organisationer, som ønsker at effektivisere deres dokument- og formluarbehandling. Det kan være servicebureauer, forsikringsselskaber, banker, myndigheder, og så videre.